Jeg hedder Mathias, velkommen til min underviserprofil!
Jeg går på VIA C i Århus og læser til dagligt til lærer. Jeg har matematik som hovedfag, samt geografi og religion som henholdsvis 2. og 3. fag. Jeg er lige nu på 4. semester.
Jeg er en meget smilende og udadvendt person som engagerer sig meget i det jeg foretager mig. I min fritid kan jeg godt lide at være aktiv/styrketræne og ses med venner og familie. Derudover kan jeg rigtig godt lide at fordybe mig i forskellige ting, fx læse en bog, musik og Playstation.
Som underviser kan jeg bidrage med min faglighed samt gode humør. En god undervisning skaber jeg ved at skabe en god strukturering for undervisningen, at eleven kan føle sig set, hørt og anerkendt og hvor eleven føler sig tryg og hvor der skal være plads til fejl.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg ønsker at hjælpe elever der har vanskeligheder med matematik. Jeg oplevede selv at have vanskeligheder med matematik i 9. klasse og fik selv hjælp ude fra. Denne hjælp gjorde mig mere komfortabel med faget matematik og gjorde at jeg forstod faget meget bedre. Derfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor. For at hjælpe andre elever.
Derudover ser jeg det også som rigtig god erfaring jeg kan tage med videre på uddannelsen og når jeg engang bliver færdiguddannet lærer.