Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Trine, og jeg er en jordnær og pligtopfyldende lærerstuderende, der lægger stor vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsrum. Som studerende på læreruddannelsen har jeg både pædagogiske og faglige kompetencer, der gør mig i stand til at møde eleverne, hvor de er, og samtidig sikre, at læringen altid er i højsædet. På læreruddannelsen har jeg linjefagene dansk, samfundsfag og specialpædagogik. Hertil skal det siges, at jeg endnu ikke er påbegyndt faget specialpædagogik.
I min fritid spiller jeg fodbold og nyder det sociale fællesskab omkring sporten. Jeg er meget socialt anlagt, hvilket også afspejler sig i min undervisning, hvor jeg vægter relationer højt og ser det som fundamentet for et godt læringsmiljø.
For mig handler undervisning ikke kun om at formidle fagligt stof, men også om at skabe rammer, hvor børn og unge føler sig set, hørt og motiverede. Jeg ønsker at bruge de redskaber og metoder, jeg har i min rygsæk – som hele tiden fyldes med ny viden – til at gøre undervisningen både tryg og fagligt udviklende. Samtidig er det vigtigt for mig at etablere et godt samarbejde, selvfølgelig med hele familien, men specielt også den pågældende elev, som jeg har et igangværende forløb med.
Jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at lære fra mig og give børn og unge de bedste forudsætninger for at lykkes i skolen. Uanset om det handler om at finde motivationen, overvinde faglige udfordringer eller få styrket selvtilliden, vil jeg gøre mit bedste for at støtte eleven i deres udvikling.