Hej med dig, mit navn er Sofus, og jeg er en dreng, som vil elske at dele ud af mine sociale og faglige kompetencer. Jeg har gået i folkeskole på Frederiksberg, idrætsefterskole på fyn, og så er jeg lige startet i 1.g på Rysensteen Gymnasium. Derudover spiller jeg badminton og fodbold, og så elsker jeg at nuppe et spil computer med vennerne.
Jeg nyder at lære fra mig, både med almene færdigheder som madlavning og sport, men især også den faglige hjælp. Unge mennesker har altid været lige mig! Jeg finder det utroligt lærerigt og fedt at kunne få lov til at hjælpe andre mennesker, og du er ikke en undtagelse.
Derudover er jeg gået ud af både 9. og 10. klasse med et gennemsnit på 12, og har kun fået 10- og 12-taller undervejs i gymnasiet, fordi jeg er yderst engageret når det kommer til læring, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at du får det på samme måde.
I min undervisning vil jeg lægge fokus på motivationen til at lære, for når først man har lysten, så er alting dobbelt så nemt. Måden jeg vil give dig så meget motivation som muligt er at lære dig at kende! Vi er alle forskellige, og der er ikke en bestemt måde at lære. Så har du brug for at få det forklaret på en helt anden måde, er du kommet til det rette sted. Vil du have bedre af at sidde med det i hænderne, er det sådan vi gør. Det kan også være du helst bare vil forsøge selv, og så hjælper jeg dig bare i den rigtige retning, og lader dig gøre det præcis på den måde det er bedst for dig.
Jeg vil hjælpe alle, om det er dig som vil forbedre dig endnu mere, eller om det er dig der vil forstå det grundlæggende. Man kan altid lære mere, og mit mål er at løfte dig til niveau jeg ved du kan ligge på.
Jeg glæder mig til at møde dig!