Kære kommende elev. Velkommen til min GoTutor profil.
Hej, jeg hedder Yahia. Jeg er i gang med min gymnasielle uddannelse, hvor jeg primært studerer Matematik (A), Engelsk (A) og programmering (B). Som individ er jeg meget hjælpsom, omsorgsfuld og venlig. Jeg interesserer mig meget indenfor emner såsom filosofi, psykologi, videnskab og litteratur. Mine yndlingsfag i skolen er matematik, engelsk og dansk. Jeg er tilfældigvis også rigtig dygtig til disse fag, så du kan regne med, at jeg kan hjælpe dig med, det du behøver!
I min fritid elsker jeg at styrketræne og motionere, tilbringe kvalitetstid med venner og familie og filosofere over, hvordan jeg kan blive den bedste version af mig selv. Jeg finder mening i livets modgang og de udfordringer, jeg møder dagligt. Mine udfordringer har gjort mig til den, jeg er, og jeg er stolt af at være der, hvor jeg er i dag.
Jeg kan selv huske de utallige gange i folkeskolen, hvor jeg bare ønskede, at nogen kunne hjælpe mig med de fag, som jeg fandt udfordrende, og derfor vil jeg selv gerne være der for dig, der er i samme situation, som jeg var i dengang.
"Den lille fyr med den store hjerne" er i hvert fald, hvad folk siger om mig, og derfor vil jeg gerne bruge min hjerne til gavn! Jeg vil elske at hjælpe dig med dine lektier, men jeg vil også gerne være mere end bare din kedelige lektiehjælper.
"Ven først, lektiehjælper dernæst" er mit motto, for jeg vil altid være ved din side, både på gode og dårlige dage!
Jeg glæder mig helt vildt til at møde dig!