Hej, mit navn er Patrick, og jeg glæder mig indgå et forløb med jer
Jeg er en imødekommende, og glad ung mand, som godt kan lide at være sammen med børn og unge. Jeg lægger meget vægt på at man får skabt et trygt rum for barnet, sådan de har de bedste muligheder for at lære noget nyt, og hvor der er plads til at fejle.
I min hverdag går jeg i 3.g på HHX i Aars, dertil bruger jeg min fritid til at gå til basketball. Derudover bruger jeg også meget af min fritid på at være sammen med venner.
Jeg har altid fået at vide, at jeg har været en flittig elev. Dertil har jeg altid været glad for at gå i skole, og mange af de rollemodeller jeg har, har været mine lærere. Derfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor for at være en rollemodel for jeres barn og give barnet den glæde til skolen som jeg selv har.
Jeg er et meget tålmodigt menneske, som sætter mig i øjenhøjde med eleven, og tager det i deres tempo, og på deres niveau, sådan det ikke bliver for uoverskueligt eller stressende. Dertil er jeg meget tilhænger af alternative undervisningsmetoder sådan man finder måder at gøre undervisningen sjov og motiverende, uden det går hen og bliver useriøst.
Jeg glæder mig til at møde dig!