Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Victoria, og jeg har i år gennemført min STX uddannelse fra 2022-2025.
Jeg tilbyder hjælp i fagene dansk, engelsk, fransk, billedkunst både på folkeskole og gymnasie niveau samt forskellige matematik programmer. Jeg er vokset op tosproget, så jeg kan også udføre lektiehjælp og undervisning på engelsk.
Jeg er en engageret og målrettet pige, som brænder for at hjælpe andre elever med deres faglige udfordringer i skolen. Udover skole er jeg interesseret i sport og at være kreativ i min fritid – jeg tror på, at en balanceret hverdag også hjælper med at gøre læring sjovere.
Som lektiehjælper stræber jeg efter at være tålmodig, grundig og støttende med eleven. Jeg tror på, at god undervisning handler om at tilpasse sig den enkelte elevs behov og tempo, og derfor vil jeg bruge tid på at finde ud af, hvordan eleven bedst forstår det faglige. God kommunikation med familien og eleven prioriterer jeg højt. Jeg tjekker dagligt mine beskeder, mails samt beskeder på sociale medier - alt fra hvilken kommunikationform, der passer bedst til eleven og familien.
Jeg ved, hvor meget det betyder at få den rigtige støtte og opbakning i sin læringsproces, og jeg vil gerne bidrage til at give andre elever en positiv oplevelse med det faglige i skolen.
Så hvis du har brug for en hjælpende hånd med dine lektier eller til en eksamen, er jeg klar til at hjælpe!
Jeg bor i Aarhus V området og kan nemt transportere mig rundt med cykel, bus eller letbanen.
I øjeblikket har jeg mit første sabbatår, hvor jeg til daglig arbejder i kundeservice og dyrker sport 2-3 gange om ugen ved siden af. Jeg er meget fleksibel med mine timer og er mest tilgængelig om aftenen samt weekender, men også efter aftale, så det kan passe bedst for både mig samt eleven.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Med venlig hilsen
Victoria