Hej.
Jeg hedder Jane, er 26 år og bor i Aarhus.
Jeg er lektiehjælper, fordi det at kunne hjælpe andre gennem læring, samt skabe en god relation er to ting, jeg værdsætter højt.
Jeg kommer oprindeligt fra Mols, har læst en bachelor i Dansk i Aalborg og læser nu min kandidat, Nordisk sprog og litteratur, her i Aarhus.
Jeg holder af gode bøger, natur og at skabe oplevelser med mennesker.
Jeg har altid været en skoleglad pige og hjulpet både min storebror, min kusine og fætter med deres lektier. Desuden har jeg undervist på et børnehjem i Ghana i 1,5 måned og arbejdet i en børnehave i Ebeltoft 1,5 år, inden jeg påbegyndte mine studier.
Generelt er jeg glad, imødekommende og trives godt blandt store og små. Jeg vil gøre mit bedste for, at lektielæsningen bliver sjov og meningsfuld! Desuden gør jeg en dyd ud af ikke at være "en ekstra lærer", men derimod en ny kammerat, der desuden hjælper med lektier og afleveringer!
Jeg er desuden verificeret OrdblindeTutor, da jeg gennem GoTutor og Egmontfonden har taget et kursus i at støtte ordblinde med både undervisning og lektielæsning. Herigennem har jeg tillært mig viden og kompetencer til at forstå kompleksiteten af ordblindhed og derved kunne hjælpe med både stave- og læseopgaver.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
- Jane