Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Selma, og jeg læser kemi på AU på 4. semester. Jeg er glad og udadvendt, og så elsker jeg at lære fra mig!
Jeg har undervist i guitar i lidt over et år, hvilket jeg har rigtig gode erfaringer med. Jeg har lyst til at undervise endnu mere og derfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor.
Jeg kan undervise i alle aldre, og jeg underviser i elevens tempo og er god til at finde mange forskellige og kreative måder at forklare de pågældende emner på. Jeg har en ADHD diagnose og har derfor selv prøvet, hvor svært det kan være at få det hele til at hænge sammen indenfor gymnasiets og folkeskolens rammer. Derfor er det også særligt meningsgivende for mig at kunne hjælpe unge i lignende situationer videre, og vise dem at der findes mange forskellige måder at lære på. Jeg har særligt meget viden og interesse for kemi, fysik og matematik, men jeg er også glad for dansk og samfundsfag.
Jeg glæder mig til at møde dig!