Hej, jeg hedder Niclas og jeg elsker at lære fra mig.
Jeg er ofte blevet beskrevet som en type langt de fleste kan lide, og som en man virkelig lytter til. Det er meget vigtigt for mig at det går begge veje, og derfor interesserer jeg mig meget for de mennesker jeg har med at gøre.
Som underviser synes jeg det er vigtigt at gøre stoffet så nemt at relatere til som muligt. Det er en metode jeg selv har fundet nyttig igennem min studietid som jeg afsluttede i 2024.
Jeg har en kandidatgrad i historie og mediefag, men har også et stort kendskab til samfundsfag; politik, økonomi, samfund.
Som nævnt elsker jeg at lære fra mig, hvilket også er årsagen til at jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor. Derudover ønsker jeg at kunne bidrage med den hjælp jeg selv kunne have brugt i gymnasiet.
De fag jeg underviser i er fag jeg selv har stor interesse for, og som jeg bruger meget af min fritid på at lære mere om. Jeg bruger dog ikke udelukkende min tid på tørt stof, men holder også meget af at se film og serier samt spille PlayStation.