Hej!
Jeg underviser primært i de bløde fag – dansk, engelsk, samfundsfag og historie – og ønsker at skabe et trygt og åbent rum, hvor vi sammen tilpasser undervisningen efter dine behov. Udover at det var mine egne hovedfag på gymnasiet, har jeg den ekstra faglige dimension, at jeg har studeret 5 år på universitetet indenfor de samme felter - der spænder fra idéhistorie (bachelor), kunst og kultur (master på engelsk) fra Holland samt en igangværende kandidat i journalistik.
Jeg er en omsorgsfuld og nærværende person, der selv elsker at lære og fordybe mig. Mine styrker er især at lave struktur og holde overblikket. Og når jeg ikke har min daglige gang på journalisthøjskolen, er jeg kreativ og dyrker yoga dagligt.
Jeg har stor erfaring med lektiehjælp samt mentor- og trænerarbejde fra forskellige arbejdspladser, hvor jeg har lært mange nye medarbejdere op og fulgt deres udvikling fra første dag – en proces, jeg synes er helt magisk at være en del af. Jeg er også altid sprunget til, når familie og venner har haft brug for hjælp til lektier og eksamensforberedelse, og en stor succes var at hjælpe en islandsk pige med at bestå HF-dansk! Derudover har jeg været frivillig på et asylcenter, hvor jeg var med til at drive en 'tøseklub' for piger i alderen 12-15 år.
Når jeg underviser, sætter jeg mig grundigt ind i dine ønsker og behov. Sammen laver vi en klar plan for læsning og opgaver, så der både er struktur og fleksibilitet, og vi kan tilpasse timen efter, hvor du er på dagen. De bløde fag kræver en dynamisk tilgang til læring, og jeg tror på, at vi lærer bedst, når der er plads til forskellige måder at forstå stoffet på.
Vigtigst af alt: mit mål er altid, at vi går fra timen med en god fornemmelse, og at du til sidst i forløbet, synes det var været en god proces.