Jeg er en ung mand, der går i 2.g på HTX SukkerToppen. Jeg er rigtig glad for matematik og computere. Min fritid bruger jeg på at være sammen med mine venner, dyrke karate, taiko og spille computer. Jeg er en meget glad og ekstrovert person der kan snakke nemt med alle og jeg er generelt rigtig glad for sociale interaktioner.
Jeg har over 1,5 års undervisnings erfaring fra karate, hvor jeg har undervist på et børnehold hvilket giver mig et rigtig godt grundlag for at lære fra mig til andre og hjælpe dem der har brug for det. Jeg har et meget stort ordforråd og sproglig kunnen, hvilket giver mig mulighed for at lave en stor variation i min undervisning så den passer godt til den enkelte elev. Jeg er god til at bruge visuelle hjælpemidler som kan gøre det nemmere for nogle personer at forstå undervisning bedre, så jeg dermed får skabt den bedste undervisning til individet.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg har et højt fagligt niveau og fordi jeg er god til at tilpasse mig til den enkelte og sørge for at vedkommende får den bedste oplevelse med faget, som kan skabe mere motivation og skoleglæde. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg selv godt kan lide at gå i skole og ønsker at give denne glæde videre ved at give en udvidet forståelse for faget.