Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Kasper, og som underviser lægger jeg stor vægt på tålmodighed, formidling og det gode sociale samspil. Jeg læser i øjeblikket Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet, hvilket giver mig en dyb faglig indsigt i den naturvidenskabelige verden og en struktureret tilgang til læring. Det betyder også, at jeg har stærke kompetencer - især inden for de naturvidenskabelige fag.
Jeg brænder for at lære fra mig og har tidligere fået stor ros for min evne til at gøre komplekst stof letforståeligt. Min styrke som underviser er min evne til at relatere til eleven; jeg husker tydeligt de udfordringer, jeg selv mødte i folkeskolen og gymnasiet. Derfor ved jeg præcis, hvor skoen kan trykke, og hvordan man forklarer tingene, så alle kan være med – uanset alder og niveau.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg nyder at lære fra mig, og fordi at jeg har en stor interesse for de fag, jeg underviser i. Mit studie giver mig stor fleksibilitet, hvilket betyder, at jeg har ro og overskud til at fordybe mig i den enkelte elevs behov og sikre en undervisning af høj kvalitet.