Jeg er en ung kvinde på 22 år. Som person er jeg smilende og glad, hvilket jeg tit får at vide. Det ligger mig naturligt at gå til opgaver med et positivt og løsningsorienteret sind, arbejdsopgaver såvel som livsopgaver. I skolen fik jeg oftest ros for at hjælpe mine klassekammerater med opgaver, og var god til at fortælle på et roligt niveau. Jeg synes det var fedt, at se når det lykkedes med at lære andre noget. Derfor finder jeg det også spændende at være lektiehjælper.
Jeg spiller fodbold og har gjort det i 16 år, derudover har jeg været fodboldtræner over flere omgange. Jeg har bl.a. været hjælpetræner ved U7-U9 drenge og været træner på forskellige hold på fodboldskole. Disse ting har været med til at give mig lysten til at arbejde med børn og unge mennesker, da jeg synes det er sjovt, men også fordi jeg elsker at lære fra mig. Ikke kun igennem fodbold, men også igennem faglig viden. Skolen har altid været noget jeg har gået meget op i, og gjort meget ud af. Sådan er det med de fleste ting i mit liv. Jeg går ikke halvt ind i tingene. Sådan er det også med arbejde. Så I kan forvente en arbejdsom og disciplineret lektiehjælper i mig, som er klar til at lære fra sig. Det vigtigste for mig er, at vi har nogle sjove, spændende og lærerige timer sammen.