Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Emily og holder lige nu sabbatår, efter at jeg har afsluttet HHX i Risskov. I min fritid elsker jeg at være sammen med mine venner. Jeg er også meget kreativ som person og bruger derfor en del af min tid på at spille klaver og male. Derudover er jeg frivillig i psykiatrien, hvilket har lært mig meget om at møde mennesker med forskellige behov og være nærværende og forstående.
Som underviser er det vigtigt for mig at skabe et trygt og afslappet rum, hvor der er plads til at stille spørgsmål og få tingene forklaret flere gange. Der er ingen stress – vi tager det i det tempo, der passer dig, og finder sammen den måde at lære på, som fungerer bedst for dig. Jeg synes, det er rigtig fedt at lære fra mig og især at opleve, når noget, der måske virkede svært i starten, pludselig giver mening.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre og gøre en forskel. Det motiverer mig at se, når en elev får mere selvtillid og oplever, at de faktisk kan lykkes med det, de synes er svært.
Jeg ser frem til at møde dig!