Goddag, Jeg hedder Michael og jeg er uddannet cand. mag. i religionsvidenskab m. tilvalg i historie. Derudover er jeg uddannet meritlærer til folkeskolen (Linjefag Dansk, Historie og Religion), hvor jeg har arbejdet som lærervikar i snart 12år.
Med erfaringer fra mit arbejde, og styrket af mine uddannelser, er jeg vant til at give konstruktiv feedback, -forward og -up. Dette fokus på en uddybende feedback skyldes, at det er væsentligt for eleven at vide, hvordan de potentielt kan komme fra A->B->C->D.
For mig handler det ikke om at give eleverne svarerne på spørgsmålene, men hjælpe dem til at opnå deres egen selvstændige løsning af en udfordring. Selvfølgeligt vil jeg, hvis direkte adspurgt, fortælle eleven, om de har forstået en opgave korrekt, og har givet en fyldestgørende besvarelse af opgaverne.
Som underviser er jeg imødekommende og vil tage højde for elevernes læringsforudsætninger. Dermed vil jeg sikre mig at forhøre eleven om, hvor det er de føler, at de har udfordringer i faget, og hvad det specifikt er, der skaber forvirring hos dem.