Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Sophie. Jeg er en smilende pige, som færdiggjorde gymnasiet i juni 2026. Jeg er af natur hjælpsom og interesseret i at løfte andre fagligt.
Jeg har altid været meget glad for at uddele af min egen viden og hjælpe andre på vej, hvorfor jeg søger job som tutor. Min undervisningsstil afhænger af eleven, så de kan få mest udbytte, men den vil typisk bestå af noget visuelt, så eleven kan se sammenhængene indenfor det valgte fag.
I snart 5 år har jeg nu været gymnastiktræner for piger mellem 6-9 år. Selvom jeg ikke har arbejdet med deres akademiske faglighed, har dette job givet mig evnen til at lære fra mig med tålmod samt indrette mig efter gymnasternes behov.
Jeg har tidligere boet i udlandet, først i USA og så i Belgien, hvor jeg har gået på internationale skoler og tilegnet mig en godt niveau af faglighed. Jeg har blandt andet et C1-diplom i Cambridge engelsk. Derudover har jeg deltaget i projekt forskerspirer - et forløb, hvor dygtige gymnasieelever har mulighed for at fordybe sig i et fagligt område og lave deres eget projekt i et selvvalgt emne.
I min fritid hygger jeg mig typisk med en god bog, et afsnit Friends eller en gåtur i naturen. Jeg er også glad for at tilbringe tid med venner og familie.