Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Rasmus, og jeg studerer i øjeblikket på Roskilde Universitet. Inden det havde jeg et sabbatår, hvor jeg arbejdede på Kokkedal Skole som lærer- og pædagogmedhjælper. For to måneder siden flyttede jeg fra Helsingør til Valby, hvor jeg nu bor. Når jeg ikke bruger tid på studiet sidder jeg ofte og læser om alt muligt i min lejlighed.
Med min erfaring fra mit arbejde ved Kokkedal skole er jeg vant til at lytte, forstå og hjælpe med psykiske og fysiske problemer. Om det var børnene selv eller deres forældre, der havde nogle udfordringer, var det hverdag at give en kærlig hånd til familiernes problemer og udfordringer. Denne erfaring kommer også igennem min tid som underviser, da man ofte skal lytte og tilrettelægge sine lektioner efter diverse elevers behov. Jeg har selv ADHD og autisme, så jeg har stor forståelse for de udfordringer, som det kan skabe i en uddannelsessituation, og jeg har også erfaring med hvordan man kan arbejde med det. Jeg ser derfor arbejdet som tutor som oplagt, når jeg skal arbejde i min studietid.
Jeg glæder mig til at møde dig!