Jeg er en ung mand, som blev færdig med HTX i 2022. Jeg har arbejdet i en SuperBrugsen i 3,5 år og som vikar på skolen i min by, hvor jeg har haft det rigtigt sjovt med at arbejde med alle de unge mennesker. Her har jeg arbejdet med alt fra 0. til 9. klasse samt været næsten fast i afdelingen med børn, der har autisme, ADHD og andre særlige behov. Jeg stoppede der her til sommer, da jeg startede på universitetet. Min fritid går med at træne, være sammen med min kæreste og med min familie og mine venner.
Som underviser er jeg meget rolig og tager tingene stille og roligt. Jeg kan godt lide at lade eleverne selv finde svarene og bare give små hints, der viser vejen. Det er vigtigt at forstå, hvorfor et svar er rigtigt. Udover det er det vigtigt for mig, at man kan hygge sig og have det sjovt med eleverne, så de kan se, at lektier og opgaver ikke kun er øv. Det giver dem mere lyst til at arbejde med tingene.
Jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg kan lide at lære fra mig og at arbejde med unge mennesker. Jeg synes, det er spændende at lære fra mig i fag, som jeg selv er stor fan af, som fx matematik.