Hej og velkommen til min underviserprofil!
Min tilgang til undervisning:
Som underviser er det vigtigt for mig først og fremmest at lære eleven at kende, så jeg bedst muligt kan skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, som netop passer til denne elev. Derudover er det også vigtigt for mig, at jeg i samarbejde med eleven gør tiden vi har sammen så hyggelig som muligt, da jeg har erfaret at det gør læringsprocessen langt nemmere og sjovere.
Faglige kompetencer og erfaring:
Jeg blev færdig med min HF i 2023 og har derfor et godt overblik over mange af de fag og emner, man møder i både grundskolen og på ungdomsuddannelser. Gennem tiden har jeg hjulpet min lillesøster, som er tre år yngre end mig, rigtig meget med både lektier og afleveringer. Det er noget, jeg (for det meste) har gjort, fordi jeg faktisk synes, det er hyggeligt og fordi jeg virkelig godt kan lide følelsen af at have gjort en forskel. Især når jeg kan se, at noget hun har været frustreret over, pludselig giver mening for hende.
Det falder mig naturligt at kunne forklare den samme ting på flere forskellige måder, hvis det ikke giver mening første gang. Jeg har også ofte hjulpet mine klassekammerater, når de var i tvivl om noget, og det har bare altid føltes helt naturligt for mig at lære fra mig og hjælpe andre godt på vej.
Derfor er jeg en god underviser:
Jeg er tålmodig, engageret og god til forklare svære ting, så de bliver nemmere at forstå. Det vigtigste for mig er, at eleven får følelsen af, “okay, nu giver det faktisk mening”, især når det er noget, der før har virket svært eller helt uoverskueligt. Jeg tror på, at det primært er underviserens ansvar, hvis eleven har svært ved at forstå noget. Derfor gør jeg meget ud af at skabe en tryg og rar stemning, hvor eleven føler sig set, hørt og godt tilpas.
Hvorfor jeg er lektiehjælper hos GoTutor:
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel. Jeg ønsker at støtte elever i at genfinde motivation og troen på egne evner. Det giver mig stor glæde at se når andre udvikler sig.
Om mig:
Jeg er en ung pige, der elsker at lære nyt og dele min viden med andre. I min fritid bruger jeg meget tid med mine venner, men samtidig er jeg også en person som virkelig værdsætter min alenetid hvor jeg godt kan lide at kaste mig ud i kreative projekter, som hækling eller upcycling af tøj. Derfor har jeg søgt ind på KEA, hvor jeg håber på at starte efter sommer, så jeg kan få lov at udfolde nogle af alle mine kreative ideer den vej igennem.
Derudover prøver jeg også at få trænet næsten hver dag, da jeg kan mærke at det giver mig meget mere overskud i hverdagen. Som det fremgår er jeg en person med mange interesser, og jeg sætter derfor også stor pris på struktur og orden, hvilket jeg også mener er vigtigt i netop dette job.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev <3