Hej!
Jeg hedder Bilan og jeg er en energisk og åben person, som i fritiden kan lide at holde sig aktiv gennem styrketræning og pilates. Jeg har en stor interesse for fotografering, som også er noget jeg dyrker på amatørniveau. Derudover elsker jeg at være sammen med venner og familie og tage ud og rejse når muligheden byder sig!
Min uddannelsesmæssige baggrund er tidligere dimittend fra en gymnasial uddannelse, hvor jeg efterfølgende har læst medicin på Aarhus Universitet i to år. Jeg er meget passioneret omkring mennesker, og jeg har viljestyrke og interesse indenfor formidling - hvilket er grunden til at jeg er lektiehjælper ved Gotutor. Min erfaring består bl.a. af, at jeg har været tutor i Akademiet for Talentfulde Unge, samt hjulpet studerende i mit boligområde som frivillig underviser.
Som underviser mener jeg at det er vigtigt at sætte fokus på ros og at arbejde sammen med eleven om ikke kun fagligheden men også selvtilliden bag læringen. Derfor er dette noget jeg helt klart vil vægte højt som lektiehjælper. Det er også vigtigt for mig at skabe en tryg atmosfære, hvor man kan stille de spørgsmål man har på hjertet :)
Jeg glæder mig til at møde dig!