Hejsa!
Jeg hedder Laura og i øjeblikket er jeg på syvende semester af matematikstudiet med sidefag i datalogi på AU. Jeg er dog ikke kun interesseret i matematik og har et meget bredt felt af interesser. Dette afspejler sig i den STX-uddannelse, som jeg afsluttede her til sommers, hvor jeg havde matematik, kemi og fysik på højt niveau. Dette fokus på naturvidenskab ekskluderer dog ikke mulighed for hjælp i de mere humanistiske, samfundsorienterede og sproglige fag, hvor jeg også har studeret en masse. Især historie og fremmedsprog er noget, jeg igennem min tidligere uddannelse har haft fokus på.
I min fritid bruger jeg meget tid med mine venner, hvor jeg er glad for at tage til koncerter og støtte kulturlivet i Aarhus generelt. Dog bruger jeg også tid alene, hvor jeg lytter til meget musik og læser skønlitteratur - især science fiction og klassisk litteratur er mine favoritter.
Jeg har nu afsluttet min bachelor og skal til at starte min kandidat, så jeg har styr på at studere. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at få variation og pauser ind i undervisning.
Jeg håber, at jeg vil kunne tilbyde den hjælp som dig/dit barn fortjener.
Hilsen Laura