Hej og velkommen til min profil :)
Jeg hedder Caroline, 19 år gammel, og holder på nuværende tidspunkt sabbatår. I sommers afsluttede jeg min højere handelseksamen, og står nu klar til at hjælpe andre over stregen.
Jeg er en positiv, ansvarsbevidst og imødekommende person, som godt kan lide at arbejde med mennesker og hjælpe andre med at nå deres mål. Jeg er struktureret og tålmodig, og jeg synes, det er motiverende at se andre udvikle sig og få større selvtillid i det, de laver.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og afslappet stemning, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. Jeg gør mit bedste for at tilpasse mine forklaringer, så stoffet bliver en anelse mere overskueligt og dermed også nemmere at forstå, hos den enkelte elev :)
Rollen som lektiehjælper hos GoTutor er interessant for mig, fordi jeg gerne vil bruge mine egne erfaringer fra gymnasiet til at hjælpe andre elever. Jeg har selv modtaget et legat for bl.a. mit engagement og min hjælpsomhed. Disse kompetencer vil jeg gerne tage med videre ved at give andre den støtte og motivation, de har brug for.
Derudover interesserer jeg mig for sport, herunder tennis og fodbold, som næsten altid har været en del af min hverdag.