Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg er rolig af natur og mødestabil. Jeg er tålmodig og foretrækker kvalitet frem for kvantitet. Både når det gælder arbejde, men også i min fritid.
Tålmodighed var blandt andet vigtigt i mit tidligere arbejde som sekretær for min blinde studiekammerat. Her var det vigtigt at kunne forklare ting på forskellige måder, så det gav mening for ham. Dette bliver selvfølgelig også tilfældet med mine fremtidige elever.
For mig er det vigtigt at eleverne har mulighed for at tage den tid som det nu tager, mens man samtidig fylder nye udfordringer på i et passende tempo. Dette betyder at eventuelle huller i eksempelvis matematik bliver fixet først, så man har et ordentligt fundament at lære videre på.
Jeg håber at kunne hjælpe folk godt videre, og samtidigt gøre skolen mere overskuelig.
Jeg ser frem til at møde dig!