Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Cathrine og jeg er i øjeblikket i gang med mit sidste år på en STX-uddannelse, hvor jeg læser engelsk og samfundsfag. Jeg har førhen undervist bekendte i dansk, og i ny og næ kommer folk til mig for at få tips og gennemlæsning af de større gymnasieopgaver såvel som de mindre. Som underviser finder jeg det enormt givende at se elever lykkes i de fag, de har fagligt sværere ved. Jeg nyder at lege med sprog og få en tekst til at lyde godt, hvorfor jeg primært har "skrivefag" stående på min profil. Så har jeg været så heldig at have multikulturelle forældre, som jeg gerne giver æren for min interesse for sprog.
Derudover har jeg arbejdet som freelance tutor, hvor jeg har oplevet, at folk finder mig aktivt lyttende og anerkendende - det har man brug for, når man sidder med en svær opgave :) Så er jeg god til at guide en elev i at justere dele i opgaver, så den f.eks. bliver mere sammenhængende, hvis det er det, man har meget svært ved - det vil jeg kunne hjælpe med at spotte, når vi sidder med den. Når det har været hjælp til det fonetiske i et sprog, synes jeg, det har hjulpet med at beskrive, hvordan lydene skal ligge i munden, hvor og hvordan der er tryk i bestemte ord mm. Mit udgangspunkt er selvfølgelig at skabe trygge rammer, og ikke at gøre lektierne til en sur pligt. At finde motivationen kræver tålmodighed, og det har jeg fuld forståelse for.
I mine tidligere jobs har jeg arbejdet som tjener, ekspedient og model, som har givet mig det privilegium hele tiden at møde nye mennesker - og udvikle mine "people skills" om man vil. Førhen har jeg gået til karate og krav maga og så elsker jeg at skrive digte. Jeg har en stor forkærlighed for mad og er generelt ret nysgerrig på andre mennesker.
Jeg ser enormt meget frem til at møde dig <3