Kære elev og forældre - Velkommen til min GoTutor profil!
Mit navn er Leo, og jeg er din nye underviser! Jeg går på Syddansk Universitet og læser Erhvervsøkonomi HA.
Jeg har tidligere arbejdet på en skole med udadreagerende børn fra 0. til 4. klasse, hvor jeg var ansat som pædagogmedhjælper, men også var en del af undervisningen. Derudover har jeg boet et halvt år i Sydney, Australien, så mit mundtlige engelsk er godt.
Som person er jeg meget åben og imødekommende, kan tale med alle og ser muligheder frem for begrænsninger. Jeg er rolig og afbalanceret og møder børn og unge, hvor de er, dag for dag. Derudover ved man altid, hvor man har mig.
Jeg kan godt huske, hvordan det var at gå i skole: Jeg var selv uheldig at støde ind i flere triste lærere, der bare gerne ville have mere kaffe. Man havde svært ved at få en relation med læreren, og det gjorde det svært at lytte efter. Så derfor har jeg sat mig for, at lektiehjælp med mig skal gøres til en lærerig fest - og desuden drikker jeg slet ikke kaffe.
Jeg er ret fleksibel. Så jeg er sikker på, vi finder ud af noget, der giver mening.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!