Hej, mit navn er Naja og jeg er pt. igang med mit sabbatår, efter jeg afsluttede en STX på Albertslund gymnasium sidste år. Jeg ønsker derfor at hjælpe dit barn på vej med lektierne i min fritid. For mig er det vigtigt at være en underviser, hvor fokus ligger på en god relation og en tryg undervisning. Gennem min folkeskole- og gymnasietid har jeg netop selv oplevet, hvor vigtigt netop dette er for god læring. Jeg vil derfor gøre mit allerbedste for at skabe en god relation og tillid til jer, samtidig med at vi har fokus på hyggelige stunder, mens vi lærer. Derudover er jeg selvfølgelig også interesseret i at sørge for, at dit barn udvikler sig rent fagligt og forhåbentligt lærer en masse. Med mig som underviser skal man aldrig være bange for at lave fejl eller komme til at sige noget forkert. Dette er netop kun godt for udviklingen og forståelsen af faget. Jeg ved personligt selv, hvordan man kan få ondt i maven over et fag, hvis det ikke er ens stærke side, og derfor vil jeg bestemt gøre mit bedste for at motivere dit barn, sørge for de får mere selvtillid og bliver gode til det. Alle disse erfaringer med min læring gennem tiden har givet mig inspirationen til netop at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg kan se, og har set, hvad der virker, og jeg kan love jer for, at jeg vil gøre mig umage for at skabe en positiv og god udvikling. Jeg glæder mig til at høre fra jer! Mange hilsner fra Naja