Jeg er lærerstuderende på 3. år, har gennemført mit hovedfag i engelsk og har tidligere erfaring som både lektiehjælper og engelskunderviser på sommercamps.
Som person er jeg engageret, tålmodig og imødekommende. Jeg har altid haft en passion for at hjælpe andre med at nå deres potentiale, især når der er udfordringer som fx mindreværd og præstationsangst. Mine hobbyer inkluderer læsning, tegning og basket.
Som underviser forsøger jeg altid at skabe et trygt læringsmiljø, hvor elever føler sig set og hørt. Jeg har erfaring med differentieret undervisning, og har både arbejdet med elever, som oplever udfordringer ved engelskfaget og elever, som har ønsket at hæve deres niveau.
Jeg har arbejdet på DinCamp som engelskunderviser, hvor fokus er på børn, som har svært ved traditionel undervisning og generelt oplever sig bagud i faget, og som privat lektiehjælper har jeg bl.a. hjulpet børn med præstationsangst omkring at snakke i timerne og føle sig underlegen i forhold til sine klassekammerater.