Hej
Mit navn er Mathilde, og jeg holder i øjeblikket sabbatår indtil februar 2023, hvor jeg starter på Journalisthøjskolen. Jeg er en udadvendt og social person, der elsker at arbejde med mennesker.
Jeg har indtil videre holdt to sabbatår, idet jeg blev student i 2020, som jeg har brugt på at bo en periode på Kreta og et højskoleophold med fokus på journalistik. På højskolen opdagede og dyrkede jeg også mine interesser indenfor det kreative, hvilket især er keramik, fotografering og 'upcycling' af tøj.
Jeg har selv været rigtig glad for at gå skole, og er næsten, selv om det er på grænsen til pinligt at indrømme, begyndt at savne det lidt.
Som underviser bestræber jeg på at være tålmodig, struktureret og skabe et trygt læringsmiljø. Et trygt læringsmiljø tager efter min mening forbehold for den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvilket sikres igennem empati, gentagelse, bekræftelse og støtte. Derudover tror jeg på, at brugen af mindre delmål undervejs i forløbet skaber en rutine og struktur, der tydeliggør elevens udvikling. Jeg glæder mig til at møde dig!