Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Caroline og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har en naturfaglig linje. Jeg har altid haft en stor interesse for skolen og sætter pris på at lære. Det er den glæde, jeg gerne vil give videre til flere gennem mit job som lektiehjælper.
Læring og skole er meget individuelt. Jeg gør derfor meget ud af at møde elever, hvor de er, og skabe det læringsmiljø, hvor de trives bedst muligt. Jeg går meget op i at lektiehjælp også skal være sjovt for eleven. Som underviser er jeg imødekommende, tålmodig og detaljeorienteret.
Personligt er jeg kreativ, rolig og et familiemenneske - min kreativitet er noget jeg gerne trækker ind i min rolle som lektiehjælper, hvis passende. I min fritid nyder jeg at læse, gå ture og være kreativ ved især at strikke.