Hej kære elev, mit navn er Line. Jeg er lige flyttet til Århus for at starte med at læse medicin på Århus Universitet.
Som underviser, går jeg op i at møde eleven i øjenhøjde og have fokus på at lede dem frem mod deres faglige mål. I løbet af mit sabbatår, har jeg arbejdet som omsorgsmedhjælper på et bosted for udviklingshæmmede børn og unge. Her lærte jeg vigtigheden i at møde mennesker præcis som de er, da dette skaber tryghed og gør, at man kan stole på mig til guide andre igennem følsomme momenter. Derudover har jeg i forbindelse med min tid som konkurrencesvømmer været træner, og kender derfor også til at skulle indtage lederrollen og have ansvaret for at lægge en fælles plan.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg nyder og interesserer mig for at hjælpe mine medmennesker. Derudover synes jeg, at evnen til at videreformidle fagligt tungt stof på en forståelig og let måde, er meget essentiel i mine fremtidsdrømme om at blive læge.
Som person er jeg imødekommende og smilende. Jeg foretrækker at bruge min fritid på at være fysisk aktiv og være social sammen med mine venner. Folk der kender mig ville nok beskrive mig som værende en humoristisk og frisk pige men samtidig også en man altid kan komme til for at snakke om alt mellem himmel og jord.
Jeg ser frem til at høre fra dig/jer.