Jeg studerer antropologi, idet jeg som reflekterende og dybdegående læsehest finder en ære i at undersøge, hvorfor vi mennesker tænker og handler, som vi gør i dag, både i et fællesskab og på individplan. Derfor interesserer jeg mig meget for fag, der undersøger de forskellige baggrundsfaktorer hertil, særligt dansk, engelsk, historie og samfundsfag.
Som underviser er det vigtigste for mig at skabe et rum, hvor jeg kan inspirere andre til at forelske sig i vores mange kulturer og samfundsstrukturer, ligesom jeg er blevet det. Jeg ved nemlig at jeg selv lærer bedst jo mere, jeg værdsætter betydningen af mine lektioner og derfra får muligheden for at nørde helt ud med andre. Samtidig har jeg også erfaring fra mine teenageår med at føle mig bagud, inkompetent og være bange for at lave fejl, hvilket jeg nu har et forsigtigt øje for at være opmærksom på for så tålmodigt at kunne hjælpe. I virkeligheden er det ikke fagene selv, der er det vigtigste: Det vigtigste er, hvad du som elev kan bruge dem til for at blive klogere på din egen fremtid. Det skal vi sammen have plukket specielt til dig.
Selv er jeg blevet lektiehjælper for altså både at dygtiggøre mig inde for ovennævnte fag, da jeg er overbevist om, at dette kun kan hjælpe mine egne studier, men derudover også fordi jeg trives bedst med et meningsfuldt og personligt arbejde: Jeg mener nemlig, at mine erfaringer og sans for hvornår man skal gå op i detaljer, kan hjælpe andre elever med at finde en balance i deres skolegang, som er vigtigt for rent faktisk at tage imod læring i det store hele - ikke kun fra mig, men på længere sigt fra hele netværket.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!