Hej!
Mit navn er Morten, og jeg er din nye tutor.
Jeg er uddannet dansklærer, men er stadig undervejs i min uddannelsesrejse som folkeskolelærer. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med 5. semester. Derudover har jeg efterfølgende en drøm om at læse en kandidatuddannelse i Pædagogisk Filosofi på Aarhus Universitet. Derfor ligger jobbet som lektierhjælper hos GoTutor lige til højrebenet i forhold til min faglige profil.
Som person er jeg lidt af en grammatiknørd, der elsker ordkløveriske diskussioner. Derudover er jeg vild med at game, når der er tid til det. Jeg elsker alt, hvad der hedder filosofi, og det er også dér, det meste af min fritid bliver investeret. Det er bestemt min spidskompetence at arbejde i danskfaget med alt, hvad det rummer, men jeg har også en bred vifte af engelsksprogede bekendtskaber, som gør, at jeg færdes trygt i sproget. Jeg er desuden undervejs i min uddannelse som hhv. engelsklærer og som lærer i kristendomskundskab.
Som underviser gør jeg en dyd ud af at skabe en god relation til eleven, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er. På linje med dette består lærerkunsten også af at skabe en sammenhængende mening med det faglige stof, der skal arbejdes med. Det indebærer, at der skal være plads til elevens indvendinger og indflydelse, men på samme tid betragter jeg også mig selv som en god og demokratisk leder, der kan facilitere en effektiv undervisning.
Jeg glæder mig til at møde dig!