Hej – Velkommen til min GoTutor profil!
Mit navn er Liv, og jeg er din nye underviser. Jeg har færdiggjort en almen studentereksamen på Frederikshavn Gymnasium og HF, hvor jeg har studeret på den samfundsfaglige og sproglige linje. Jeg er indstillet på en efteruddannelse næste år i Kunsthistorie (BA) på Aarhus Universitet og går derefter med en drøm om at potentielt blive gymnasielærer i Billedkunst. Jeg er meget fagligt orienteret, og jeg har især dygtiggjort mig i Samfundsfag, Engelsk, Dansk, Oldtidskunstskab,og Billedkunst i min tid på Frederikshavn Gymnasium, og jeg kan derfor stå til rådighed i disse fag på både folkeskole- samt gymnasialt niveau.
Derudover er jeg i min fritid udøvende kunstner og har stor interesse for historie og samfund. Jeg har desuden rejst en del og er rigtig glad for at opleve kunst, kultur og mennesker rundt omkring i verden.
Jeg er udadvendt, smilende, og lærenem samt et meget kreativt og engageret menneske. Jeg ser mig selv som stabil, med stor interesse for at arbejde med mennesker og har mod på at lære noget nyt.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!