Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Josefine og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Det Kristne Gymnasium, hvor jeg har studieretningen Musik A og Matematik A.
Jeg elsker at bruge min fritid på alt, der har noget med musik at gøre, såsom sang, klaverspil, guitarspil, dans og drama.
Jeg er tålmodig og nede på jorden. Jeg forstår at sætte mig ind i elevernes behov, da det heller ikke er længe siden, jeg selv har oplevet at sidde på den anden side af bordet og mærke frustrationen af ikke at kunne knække koden. Jeg glæder mig derfor meget til at lære dig at kende og hjælpe dig med dine faglige udfordringer!