Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida og jeg er i gang med en HHX-uddannelse på Næstved Handelsgymnasium. Jeg er en smilende, serviceminded, pligtopfyldende og mødestabil ung pige, som er klar til at tage nye udfordringer op.
I min fritid bruger jeg tid sammen med min familie og mine venner. Derudover prioriterer jeg min skolegang højt og lægger stor vægt på mine lektier og afleveringer.
Som underviser er jeg meget åben og har et stort ønske om, at undervisningen både skal være sjov og lærerig. Jeg er ivrig efter at bringe mine færdigheder og min positive indstilling ind i både læring og skole. Det vigtigste for mig er at kunne lære fra mig.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg selv har fået hjælp tidligere i folkeskolen. Her oplevede jeg en helt anden tilgang til skolegangen, som gjorde skolen til en positiv del af min hverdag. Jeg fik hjælp til de ting, jeg syntes var svære, og det gjorde en stor forskel for mig.
Jeg glæder mig til at møde dig!