Kære kommende elev og forældre - velkommen til min profil ved GoTutor!
Goddag! Mit navn er Michelle, og jeg er lærerstuderende (færdigt uddannet til oktober) her i Skive. Jeg er gift med 1 barn. Før jeg skiftede over til folkeskolelærerfaget studerede jeg Japansk på Aarhus Universitet, hvor jeg underviste som hjælpelærer på en skole for tosprogede børn med japansk som modersmål. Sidenhen har jeg gennemført tre praktikforløb af 2-3 måneders varighed som lærer.
Jeg har højt humør og lægger stor vægt på at møde alle med åbent sind og udbredte arme. Jeg mener, at humor og livsglæde har en vigtig plads i læringsrummet og det er min fulde overbevisning at børn, der trives, lærer bedst. Jeg elsker selv at lære og at lære fra mig, og det er denne kærlighed, jeg forsøger at give videre til de børn, jeg underviser ved altid at være fuldt engageret og spændt på det arbejde, vi laver sammen.
Jeg mener, at fejl er vigtige, fordi det er en stor del af det at lære, og derfor er jeg meget stor tilhænger af frasen 'ingen dumme spørgsmål'. Ingen børn undervist af mig skal nogensinde være bange for at stille spørgsmål - det at de spørger viser, at de har lyst til at lære og det. synes jeg, er enormt vigtigt.
Jeg tror meget på Cooperative Learning (at man lærer i selskab og samarbejde med andre), samt at man bedst husker ny læring ved at snakke om og repetere det, og derfor vil der være en tydelig rød tråd i min undervisning og børnene vil lære gennem dialog og leg.
I min fritid spiller jeg rollespil, bræt- og videospil og læser. Derudover bruger jeg meget tid med min familie, som alle bor i lokalområdet.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi lektiehjælp er en unik mulighed for at vejlede og undervise børn på 1-til-1 basis i modsætning til en lærersammenhæng, hvor man typisk har 20+ elever ad gangen. Derfor tror jeg at børn i særdeleshed kan lære meget godt igennem GoTutors tilbud.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor-elev!