Kære kommende elev - velkommen til min GoTutor profil!
Mit navn er Klara, og jeg er sommeren 2022 blevet student fra Støvring gymnasium, og holder nu sabbatår hvor jeg bl.a. ønsker at hjælpe elever med udfordringer i skolen, eller blot ambitioner om faglige forbedringer. I min fritid elsker jeg at bruge tid med mine venner og familie, hvor vi bl.a. spiller brætspil eller ser film. Derudover elsker jeg at dyrke motion I form af lange gå- og løbeture.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker at gøre en forskel for andre. Med min lektiehjælp håber jeg at kunne give min elev skoleglæde, selvtillid og styrke troen på egne evner.
Da jeg gik i folkeskole, havde jeg svært ved matematik, og der var min storebror rigtig god til at hjælpe mig med sit rolige og tålmodige sind, hvilket jeg vil give mit bedste forsøg på at videreføre i mit job som lektiehjælper. Jeg tror, at jeg som underviser er god til at omformulere elevens opgaver og problemstillinger, så de tilpasses den enkelte elevs læringsstil. Jeg er en forstående person, og vil derfor tage mig tiden til at sætte mig ind i den enkelte elevs egne forventninger, behov og mål for undervisningen.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!