Hej!
Jeg hedder Rasmus, og jeg er underviser hos GoTutor!
Lidt om mig: Jeg har brugt størstedelen af mit liv i udlandet. Jeg er født i Singapore og opvokset i Kina og Dubai, hvor jeg gik på international skole, indtil min familie i 2014 flyttede tilbage til Danmark. Jeg har altid spillet fodbold men blev desværre nødt til at stoppe pga. skader. Efter det har jeg valgt at fokusere mere på mit studie.
Som underviser er jeg sjov og imødekommende. Jeg er åben over for elevernes ideer og prøver at indrette undervisningen efter deres behov. Jeg er nem at snakke med og er en, som man kan sparre og have det sjovt med. Jeg mener, at hvis man skaber en god og hyggelig stemning, giver man eleverne det mest optimale miljø at lære noget i.
Jeg har arbejdet som svømmetræner, hvor jeg har haft med unge mennesker (7. - 9. klasse) at gøre og derudover generelt brugt tid i lektiecafeerne, hvor jeg har altid været en som vennerne kan tage til, hvis de har spørgsmål. Jeg har altid nydt at hjælpe og undervise mennesker, om det er i skolen eller i sporten, hvilket også er en af grundene til, at jeg er lektiehjælper hos GoTutor.
Uden for mit arbejde interesserer jeg mig meget for film (både de nye og de helt klassiske) samt musik, bøger og sport.