Hej og velkommen til min GoTutor profil!:)
Jeg hedder Sinem, og jeg er lige startet på mit 5. semester på uddannelsen International Virksomhedskommunikation, Engelsk på Aalborg Universitet.
Jeg har i en ung alder startet med at yde lektiehjælp, hvor det allerede begyndte i min 1.g på HHX, da jeg blev en del af Trekantens Ungeråd som næstformand, hvor vi var med til at skabe mere aktivitet for børn og unge samt hjælpe dem med deres lektier. Igennem min tid som studerende på gymnasiet og universitetet har jeg ydet lektiehjælp og vejledning inden for forskellige områder. Jeg har bl.a. været en del af Red Barnet Ungdom som lektieven, hvor jeg hjalp børn, som havde det svært i skolen både fagligt og personligt.
Jeg er derudover mentor, tutor, og buddy på min uddannelse. Mit job som mentor indebærer, at jeg afholder forskellige workshops bl.a. eksamensangst og studielivet på Universitet. Dette er for at hjælpe de nye studerende i gang, der eventuel kan få det svært, da niveauet ikke er det samme, som man har prøvet før. Meget af det hjælp de modtager fra mig er relateret til det faglige på uddannelsen, og derfor har jeg ydet en del lektiehjælp inden for diverse fag. Derudover hjælper jeg også internationale studerende, der kommer til Danmark for at studere, hvor jeg guider og hjælper dem i begyndelsen af deres tid i Aalborg. Mit job som tutor spiller meget på det sociale.
Derfor kan jeg godt forstå, hvordan skole og især lektier kan til tider være udfordrende, da jeg selv har været udsat for det og kender til frustrationen bag det, og har hjulpet mennesker, der har haft det på samme måde. Det kan også være svært at holde fokus, når mange andre ting fylder for meget, men derfor går vi sammen for at finde den bedste løsning til hvordan du kan få det godt, og håndtere disse frustrationer. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, hvor jeg bl.a. vil forventningsafstemme, hvordan det hele skal foregå og hvad dine forventninger er til mig, som lektiehjælper. Vi kører i det tempo, du føler dig tilpas i og rykker os videre sammen. Derfor finder vi en vej, du er komfortabelt med.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!