Velkommen til min GoTutor profil!
Mit navn er Nana, og er din nye underviser. Når man vælger mig som tutor, vælger man en tutor med masser tålmodighed og forståelse for eventuelle frustrationer omkring det faglige. At forstå mine elever og skabe en relation, der betyder noget, vægter jeg højt. En tryg udvikling og læring er hvad, der skal til, for at sende dem videre med de rette redskaber til at kunne fortsætte selv med den selvsikkerhed og nysgerrighed, det kræver.
Min undervisningsplan og -metoder afhænger af hvem, jeg har med at gøre. Vi tager det hele oppefra og ned, hvor vi starter lige præcis, hvor der er brug for det. Jeg er ikke bange for at sætte tempoet ned eller op, hvis min elev rykker sig herefter. Der vil altså undervejs i forløbet ske lidt ændringer i undervisningsplanen, så vi rykker os i et tempo, der er til at overskue.
Jeg læser selv medicin og teknologi på min civilingeniøruddannelse på DTU. Udover skole er jeg meget social og deltager i næsten alle de sociale arrangementer, jeg kan komme til sammen med familie og venner.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg selv altid har elsket skolen. Den glæde, jeg får ved at løse opgaver og gøre mig klogere, vil jeg rigtig gerne give videre! Jeg kender udmærket selv frustrationen ved at blive forvirret eller overvældet, men det er ingenting sammenlignet med følelsen af at knække koden. Derfor glæder jeg mig til at hjælpe dig med at få succesoplevelser!
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!