Kære kommende elev og forældre – velkommen til min profil hos GoTutor!
Jeg er en glad, imødekommende og smilende person. Jeg har mange hobbyer! Blandt andet kan jeg nævne akvariehobby, guitarspil (har givet privat undervisning i begynder guitar), vandring og overlevelsesture, styrketræning, manga og marvel comics, teknik og el, astronomi, filosofi, svømning og gaming. Jeg underviser til dagligt på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Jeg underviser på elektriker EUX linien i bl.a. elektriker faget, matematik (D+C niveau), samfundsfag (C niveau) og fysik/kemi.
Jeg har erfaringer med adskillige diagnoser fra tidligere elever og er pt i gang med mit sidste år af min pædagogiske diplomuddannelse på erhvervsuddannelserne for unge. Derefter har jeg en uddannelsesaftale som matematik vejleder.
Jeg har erfaring som lektiehjælper på den skole, jeg arbejder på, og som én til én mentor for elever med udfordringer af forskellige slags. Mit pædagogiske og didaktiske princip bygger meget på Thomas Nordahl om opbygning af det perfekte "læringsrum" til den enkelte elev. Hver elev har sit eget og oftest forskellige optimale læringsrum. Derudover bygger jeg tætte relationer til mine elever.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg er meget passioneret omkring undervisning og læring, især hos unge. Jeg mener, at jeg har meget at tilbyde jer, og de unge, der måtte få brug for min hjælp.
Glæder mig til at møde jer!