Jeg er født i 1958 og kalder mig af og til for ”halvpensionist”. Hermed mener jeg, at jeg i almindelighed har tid nok til min rådighed, men stadig er sulten efter at bidrage, hvor jeg kan.
At jeg har altid haft det nemt i undervisningssystemet, betragter jeg som en styrke, både hvad naturfag og sprog angår. Selv om min viden og de lærebøger, jeg tydeligt kan huske, er flere årtier gamle, forventer jeg, at jeg hurtigt kan tune mig ind på, hvordan forholdene er i dag. Så meget har naturfag og sprog heller ikke udviklet sig på 50 år, og paa mange Omraader har jeg bestemt ogsaa været flink til at følge med Tiden...
At jeg stadig kan huske min ungdomslærdom, skyldes, at jeg er rigtig god til at strukturere. Som lærer hos GoTutor er det måske min allerstørste styrke, for jeg er helt klar over, at elever i dag ikke er, hvad de var i gamle dage – heldigvis!
Derfor er det stærkt motiverende for mig at mødes med elever, jeg kan styrke til morgendagens udfordringer. At identificere netop de sten, min elev plejer at snuble over, er første skridt mod de fremskridt, eleven helt af sig selv vil gøre, når der er blevet sat lys på dunkle områder.
I alle livets sammenhænge er ”værdiskabelse” det store mantra for mig. Som GoTutor er indrettet, er værdiskabelsen alle parters ansvar – dog mindst elevens. Som jeg ser det, giver denne opbygning den størst mulige garanti for et godt forløb mellem elev og lærer. Helt uafhængigt af, om læreren er mig eller ej.