Jeg hedder Maria og er mor til tre børn på 8, 12 og 16 år, som jeg bruger meget af min tid sammen med. Jeg nyder at være aktiv – gå ture, træne og dyrke sport – men jeg sætter også pris på rolige stunder derhjemme. Det kan være fodbold i haven med børnene, kreative projekter, et puslespil for at finde ro eller en god film på sofaen sammen med min mand.
Som underviser går jeg meget op i, at eleverne trives og føler sig trygge, da det er den bedste forudsætning for læring. Det bedste, jeg ved, er øjeblikket, hvor jeg kan se eller høre på en elev, at nu forstod de, hvad det handlede om. Det smil, der kommer frem dér, er det allerbedste ved at være lærer.
Det er netop dén følelse, jeg ønsker at give endnu flere børn mulighed for at opleve – og derfor er jeg lærer hos GoTutor.