Kære kommende elev og forælder – velkommen til min GoTutor profil!
Jeg er et positivt, roligt og tålmodigt menneske, som bare godt kan lide at være sammen med andre mennesker. I min fritid elsker jeg at gå lange ture, drikke kaffe med familie og venner, dyrke sport og at strikke en sweater til de kolde vintermåneder.
Jeg har boet i Cambodja, hvor jeg har lavet frivilligt arbejde som engelskunderviser for fattige landsbybørn. Derudover har jeg også undervist to danske børn i dansk, da deres familie var bosat i Cambodja. Derudover har jeg arbejdet på forskellige skoler i et halvt år og været en tur på højskole. Nu går jeg på Aarhus Universitet hvor jeg studerer Molekylær Medicin.
Nu vil jeg gerne bruge min erfaring som underviser. Jeg holder meget af at lære fra mig og se, hvordan jeg kan hjælpe børn og unge til at mestre det, de synes er svært. Jeg elsker selv at lære nye ting, og den glæde vil jeg gerne give videre.
I min undervisning skaber jeg motivation ved at imødekomme eleven og de behov og ønsker, denne måtte have. At gøre noget, der ellers ser kedeligt ud, sjovt og motiverende. At skabe en relation til eleven, så man kan arbejde sammen mod målet og fejre de små sejre. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg vil bruge mine evner dér, hvor der er brug for dem, for at motivere og gøre læring sjovere.
Jeg ser frem til at få lov at hjælpe dig / dit barn med skolen – det vil I ikke fortryde!