Kære kommende elev og forælder – velkommen til min GoTutor profil!
Mit mål er at få motivationen frem hos elever. Læring skal være sjovt og udfordrende på samme tid, det giver nemlig de bedste vilkår for indlæringen i hukommelsen. Jeg har selv skulle kæmpe en kamp gennem min skolegang med dysleksi, og har derfor en god håndfuld af redskaber med mig i min bagage, som er gode for specielt dig, der har mistet motivationen og troen p,å at du også kan få pæne karakter.
Som underviser er jeg på den ene side seriøs (min elev skal altid vide, hvad jeg står for), men på den anden side også empatisk (min elev skal altid føle, at det er rart at lære). Det handler for mig om at finde den rette balance og gøre læring sjovt.
Hvis du ønsker at forbedre dig, så er jeg klar på at være der for dig. Sammen kan vi stå stærkere. Med lidt vilje er der vej, men med de rette værktøjer, så bliver vejen bare lige lidt nemmere. Jeg tror på dig! Hvis jeg kunne, så kan du også!
Jeg ser frem til at få lov at hjælpe dig / dit barn med skolen – det vil I ikke fortryde!