Velkommen til min profil!
Jeg studerer klassisk filologi i Århus, og når jeg ikke selv er på skolebænken, optages min tid med diverse hobbyer som f.eks. strik og hækling, læse, se film, serier og anime og hvad end der nu for tiden har vækket min interesse. Jeg er nysgerrig af person, og holder selv rigtig meget af lære nye ting.
Som underviser er jeg positiv og tålmodig, da jeg ved at læring er en proces, der altid vil være forskellig fra person til person. Jeg prioriterer derfor også at få opbygget et trygt miljø, hvor der er rig mulighed for tilrettelæggelse efter behov. Jeg sørger for at skabe en tydelig struktur og et sikkert læringsrum, hvor jeg ønsker at kombinere tekstnær analyse med dialog og øvelser, så eleverne både opnår faglig fordybelse og oplevelse af fagets relevans. Derudover sætter jeg også stor pris på løbende feedback og en igangværende dialog med den studerende, således at indlæringen får de bedst mulige forudsætninger.
Jeg brænder for mine fag (latin, græsk, old), og denne passion stopper ikke ved formidling, tværtimod. Jeg mener nemlig at man lærer langt flere kompetencer end blot det rent grammatiske og litterære. Fagenes metoder bidrager til grundigt detaljearbejde og skærper samtidig elevens evne til kritisk tænkning i en stadig mere kompleks og foranderlig verden.
Jeg synes yderligere, at det er utrolig givende at lære fra sig og være del i udviklingen hos en anden. Derudover er jeg selv ordblind, noget jeg først fandt ud af da jeg startede på universitet, hvilket gør at jeg har en særlig forståelse for forskellige sproglige udfordringer, og hvordan disse kan rodfæste sig i personen.
Jeg er derfor utrolig motiveret for at styrke tillid til egen evne i eleverne og demonstrere, at Rom ikke blev bygget på en dag.
Nanna :-)