Velkommen til min profil ved GoTutor. Under har jeg forsøgt at give et billede af hvem jeg er som underviser og menneske.
Motivation er efter min mening den mest fundamentale faktor for, at min undervisning skal lykkes. Gennem min undervisning vil jeg forsøge at give eleven et indblik i, hvad meningen med faget/undervisningen er. Derfor er en af mine værktøjer at inddrage eksempler fra det virkelige liv, hvis det er muligt. I samarbejde med elever og forældre, vil vi sammen kunne finde netop den motivationsform den pågældende elev har behov for.
Jeg er fuld af humor og glæde, og dette bærer min undervisning også præg af. Dette mener jeg også er en af de faktorer, der giver en god og stabil relation til eleven. Jeg gør mig umage, når det kommer til forberedelse af min undervisning. Hvis ikke jeg kan svare på et spørgsmål, gemmer jeg det og sørger for, jeg kan give et svar gangen efter. Og der findes ingen dumme spørgsmål. Derudover går jeg op i, at min undervisning er struktureret, og at den har en rød tråd, så eleven kan se, hvor vi er på vej hen.
Jeg vil gerne hjælpe unge, som føler sig udfordret i skolen. Alle skal have muligheden for at nå så langt i livet, som de drømmer om. Jeg ser det at være lektiehjælper i GoTutor en god mulighed for personlig videreudvikling og gode oplevelser med dem det hele handler om. Jeg er en smilende, humoristisk og åben person. Jeg er en nyuddannet lærer i dansk, samfundsfag og idræt, som brænder for at hjælpe elever, der har brug for det. Og så tror jeg på, at alle kan lære at lære – det handler blot om at sammensætte det forløb, som er målrettet den enkelte elevs unikke behov og måde at lære på.
Jeg ser frem til at gøre en forskel for en masse børn og unge og give dem en bedre fremtid i det danske uddannelsessystem.