Hej! Velkommen til min profil ved GoTutor.
Jeg har i 4 år kombineret skole og kajakroning på STX på Falkonergårdens Gymnasium og HF på studieretningen MAT A FYS B KEMI A. Jeg er et konkurrencemenneske både i skolen og i elitesporten, men fællesskabet i klassen og i kajakklubben har også betydet meget for mig. Mine lærere og trænere har været en kæmpe del af min udvikling, og jeg har lært, hvor vigtigt det er for mig, at en underviser er tålmodig, vedholden og tror på sin elev.
I de kommende år har jeg et ønske om at lære fra mig og forhåbentlig at kunne bidrage med de erfaringer, jeg har fået i skolen. Det er fra mine gode erfaringer med at hjælpe mine klassekammerater i skolen og mine 2 brødre med deres lektier, at mit ønske om at blive lektiehjælper hos GoTutor er opstået. Jeg har sabbatår og er derfor ret fleksibel, men jeg skal dog også passe min træning og nogle stævner en gang i mellem.
Jeg tror på, at trivsel og motivation er helt afgørende for læring. Derfor gør jeg en dyd ud af at skabe en tæt og tryg relation til min elev, hvor der eksempelvis ikke findes nogle dumme spørgsmål og hvor det foregår i elevens helt eget tempo.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!