Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Melanie og jeg er din næste lektiehjælper!
Jeg har igennem flere år arbejdet med børn i mange aldre og har gennem disse jobs fundet ud af at jeg har en passion for at undervise. I august 2018 tog jeg til USA, hvor jeg var au pair indtil august 2020, herefter var jeg vikar på en skole i min hjemby Nordborg, på Als, indtil januar 2021 hvor jeg flyttede til København og startede på læreruddannelsen. Min passion for undervisning er desuden også årsagen til at jeg har at blive lektiehjælper her ved GoTutor.
Til dagligt læser jeg, som sagt til lærer, på Københavns Professionhøjskole, her har jeg engelsk som hovedfag hvilket jeg afslutter i januar 2023 hvorefter jeg officielt kan kalde mig selv uddannet engelsk lærer. Derudover læser jeg til Natur/Teknologi lærer og påbegynder Fysik/Kemi til februar 2023.
For mig er det først og fremmest vigtigt at skabe tryghed mellem eleven og jeg, da jeg mener at det skaber de bedste forudsætninger for et frugtbart forløb. Desuden er det vigtigt for mig at der altid er en god kommunikationen mellem forældrene og jeg, for at skabe det bedste mulige forløb for eleven.
Det er desuden også vigtigt for mig som underviser at inddrage elevens egne interesser og styrker i undervisningen, og så mener jeg at det er vigtigt altid at forblive positiv og at huske at fejl har kæmpe læringspotentiale.
Jeg er en meget udadvendt og nysgerrig person der elsker at være social og tilbringe meget af min tid på at lære nye mennesker at kende. Jeg har en stor forkærlighed for at rejse og opleve nye steder og ting. Jeg er meget eksperimenterende i køkkenet og elsker at lave mad. Derudover elsker jeg at læse og se film, og hele tiden at holde mig opdateret på det nyeste.
Jeg glæder mig ekstremt meget til at lære jer at kende og komme i gang med et fedt forløb sammen med jer!