Hej
Mit navn er Franz, og jeg er lige blevet færdig med min kandidatuddannelse indenfor energiteknik. Jeg har derfor mine spidskompetencer indenfor fagende matematik, fysik og engelsk.
Grunden til, at jeg har valgt at blive tutor, er, at jeg føler, jeg har en masse, jeg kan lære fra mig, og jeg ved, hvordan jeg kan vinkle det, så det bliver forstået. Har nemlig selv stået i situationer, hvor jeg lige manglede det sidste, og derfor ved jeg, hvor stor betydning en smule hjælp har.
Lidt om mig: Jeg er en meget imødekommende person, der ikke er bange for at tage kontakt. Det gør, at jeg er nem at tale med, og at jeg ved, hvordan man kommunikerer passende til forskellige individer.
Jeg kan godt lide en struktureret tilgang, som sørger for, at jeg når så meget som muligt. Da jeg selv har mindre søskende, som jeg har hjulpet, har jeg også en pædagogisk fremgangsmåde.
I min fritid har jeg besøgshund ved et plejehjem og et bosted, og ellers bruger jeg min tid på at følge med i ishockey. Udover det bruger jeg tid på at læse bøger og lære at programmere.